• Ole Huld

DE NORDJYSKE MESTERSKABER I PÆLESIDNING

Lidt sværere - meget sjovere. Pælesidning kan være meget mere end at sidde på en pæl og glo. Jeg fik til opgave af TV2 Nord at gentænke hvad pælesidning er og hvad det kan, og lavede et 48-timers crossmedia-koncept, der inkluderede opgaver, live-events, digtskrivning, social interaktion og gjorde det hele lidt sværere og MEGET sjovere for både publikum og deltagerne. Det blev til en blanding af slow-TV og gameshow.


“Den der vil se jorden klart, må holde sig på den nødvendige afstand”. (Italo Calvino, Klatrebaronen)

TV2 Nord var vært for De Nordjyske Mesterskaber i Pælesidning. Her ses de fem deltagere.

Ide & Koncept:

Siden ca. 1920 har mennesket for at udfordre sig selv sat sig op på en pæl med det mål at

blive siddende så længe som muligt. Med drømmen om berømmelse og om at være verdens bedste pælesidder.


Pioneren Richard ‘Dixie’ Blandy blev siddende i 125 døgn og døde sågar ved et

pælesidningsfald, David Werner sad i 439 dage i 80’erne, og at pælesidning er for begge køn beviste Peggy Townsend, da hun i 60’erne, i en alder af 17 år, blev siddende i 217 dage på sin pæl.


Pælesidningen, eller det med at placere sig ensomt oppe i højderne, har rødder

tilbage til antikken, hvor stylitisterne placerede sig på nogle søjler for at opnå sjælens frelse

ved at eliminere kroppen gennem religiøs disciplin.


Man fristes til at citere fra Italo Calvinos roman Klatrebaronen, hvor en 12-årig dreng som en konsekvens af en dårlig frokost klatrer op i et træ og lever resten af sit liv i højderne: “Den der vil se jorden klart, må holde sig på den nødvendige afstand”.


Pælesidning - lidt sværere, meget sjovere

Jeg ønskede at give pælesidning et eksistentielt twist samtidig med at antallet af seere, brugere og publikum skulle stige. Det hele lykkedes bl.a. ved at indføre 10 opgaver, som alle deltagerne skulle udføre og som gav point og skulle forhindre, at konkurrencen endte uafgjort.


Opgaverne var opdelt i 3 kategorier:

1: Fysiske opgaver - publikumsvenlige opgaver med at kaste med ringe, skyde med vandpistol o.lignenden. Sjovt for deltagerne - sjovt og nemt at afkode for publikum.


2: Mentale opgaver - deltagerne skulle bl.a. skrive et eksistensielt digt om at sidde på en pæl. Der er tid til refleksion, og der kom ekstremt rørende og personlige bidrag ud af deltagerne, da trætheden meldte sig. Ja, pælesidning kan have eksistensiel dybde.


3: Sociale, netværksopgaver - hvor deltagerne fik udleveret deres telefon og bl.a. skulle stykke noget underholdning sammen via deres netværk eller få 200 LIKES på en time. En effektiv og vellykket metode til at brede budskabet om konkurrencen via deltagernes egne netværk.


Udover opgaverne og underholdning på pladsen var der også placeret pæle på land, hvor alle publikum - mest børnene - kunne afprøve pælesidning light og selv være med til at løse opgaverne.


Målgruppe:

Nordjyder i alle aldre - projektet blev fulgt intenst i det nordjyske


Min rolle:

Konceptudvikling

Projektledelse

Live-afvikler

Turneringsansvarlig

Med-vært

tag kontakt nu!

OleHuld&
København + resten af landet

Tel: (+45) 42456270

hello@olehuld.dk

  • Facebook
  • LinkedIn

2018 OleHuld&