tag kontakt nu!

OleHuld&
København + resten af landet

Tel: (+45) 42456270

hello@olehuld.dk

  • Facebook
  • LinkedIn

2018 OleHuld&

  • Ole Huld

VI elsker hvor du bor

Sønderjysk stolthed og storytelling. Vi Elsker Hvor Du Bor er et projekt om 100 sønderjyder og deres liv og drømme.




Vinder af Årets Promotion 2015 - Prix Radio


Juryen skrev: Juryen havde svært ved at holde igen med superlativerne. Ideen var god, teksten var velskrevet og nærmest lyrisk, udførelsen gennemtænkt og projektet evner på en helt usædvanlig måde at ramme hele målgruppen med nerve, nærvær og personlig relevans.


Ide & Koncept:

Vi Elsker Hvor Du Bor er et fotoprojekt, som jeg udviklede til P4 Syd & Esbjerg. Projektet var direkte inspireret af New Yorker-projektet Humans of New York, men vi ønskede at bygge ovenpå denne ide.


Ønsket var at sætte Sønderjylland og dets befolkning på kortet. Til en start fik vi fotografen Kia Hartelius til at tage 100 portrætter af sønderjyder koblet op med at de fortalte deres historie til os. De 100 portrætter og de vedhæftede historier blev til udstillinger i hele regionen og genererede daglige radio-minutter i flere måneder.


Projektet blev afsluttet med en 4 timers live-sending fra Kihoshk på Vesterbro, København, hvor vi afholdte Sønderjysk Ambassade-dag med udstillinger på cafe-bordene i forbindelse med Distortion.


Vi flyttede fra Fredericia til Sønderjylland for at få ro. Her er der ingen der kører hjernedødt.


Grundideen var, at alle mennesker har en historie at fortælle. Det gælder blot om at spørge dem på den rigtige måde for at få den frem. Det overordnede budskab for projektet var, at man skal interessere sig for sine medmennesker uanset hvor i verden de kommer fra.


Målgruppen for Vi Elsker Hvor Du Bor:

Målgruppen for projektet var primært radiolytterne i den sydlige del af Danmark, men projektets almenmenneskelige karakter gjorde det relevant for hele landet.


I fotoprocessen valgte vi bevidst et bredt udvalg af sønderjyder for både at få fortalt de unges og de ældres syn på livet.


Projektets folkelige karakter spillede også ind på de udstillingssteder, jeg valgte. Her var det vigtigt, vi ramte et publikum, der måske ikke er så vant til selv at besøge fotoudstillinger, men som havde et forhold til regionen. Det ønske ramte vi godt med udstillinger i bl.a. SE Arena (ishockeyhallen i Vojens - skud ud til mit hood!), Sønderborg og Esbjerg Lufthavn, arbejdspladser, et turistcenter, et fængsel og et asylcenter.


Jeg bor på en nedlagt gård i Vilstrup sammen med mine katte og høns. Selvom det er noget gammelt lort, så er det alletiders!


At afsluttet det hele i hipster-højborgen Kihoskh var både ironisk og ærlig ment. På den ene side var Kihoskh nærmest antitesen til det sønderjyske dagligdagsliv, men på den anden side understregede det projektets almenmenneskelige natur - at alle har en spændende historie at fortælle.


Min rolle i Vi Elsker Hvor Du Bor:

Ide & Koncept (sammen med Inga Vind, redaktionsleder, P4 Syd- og Esbjerg)

Funding

Partnerskaber

Projektledelse

Hjemmeside - med ekstern koder

Copywriter

Presse & Kommunikation

Afvikling - happenings & udstillinger



Vi Elsker Hvor Du Bor består af 100 portrætter af syd- og sønderjyder med tilhørende tekster. I fotoprocessen valgte vi bevidst et bredt udvalg for både at få fortalt de unges og de ældres syn på livet.

De 100 fotos blev samlet på et website, der undervejs også blev hjemstedet for en række lyd- og videoreportager.

Det var vigtigt for os at komme bredt ud med vores fotos. Vi udstillede derfor på steder, hvor folk kom uanset hvad. Her ses portrætterne i et asylcenter i Sønderborg, men der var bl.a. også udstillinger i to lufthavne, SE Arena og et fængsel.

Efter at billederne var blevet udstillet i Syd- og Sønderjylland sluttede vi projektet af med en udstilling på cafebordene hos Kihoskh på Vesterbro, Kbh. Her holdt P4 sønderjysk ambassade-dag med tre timers live-sending under Distortion.

Hos Kihoskh kunne man få de sønderjyske historier fortalt, mens man nød sin cortado med havremælk og økologiske tranebær-sodavand. Et skønt møde mellem sønderjysk kultur og hipstermiljøet.

Kopper og poser blev inddraget i den samlede visuelle identitet for projektet. På den måde blev de 100 sønderjyske historier spredt ud over hele København.